Published Aug. 05. 2016
 

Anholt Kro - Hans og hans hund

Jeg havde bemærket, at Anholt Kro accepterede artmoney som delvis betaling. Derfor opsøgte jeg krofatter, Hans, for at forhøre mig, om det virkelig var sandt.

SE FILMEN HER

I sommer besøgte jeg øen, Anholt, som ligger midt i Kattegat. Det var et spændende besøg, der bød på interessante mennesker og forrygende landskaber. Sammen med nogle venner lejede vi nogle cykler og kom således forbi Anholt Kro til en virkelig god kop kaffe.

Jeg havde bemærket, at Anholt Kro accepterede artmoney som delvis betaling. Derfor opsøgte jeg krofatter, Hans, for at forhøre mig, om det virkelig var sandt.

Og det er det!

Hans har accepteret artmoney i en årrække og havde en kasse stående fremme, med de artmoney til salg, som han havde modtaget i tidens løb.

Jeg fik lov at lave en lille film og skrive nogle ord om Anholt Kro og hermed følger min allervarmeste anbefaling. Anholt Kro er helt bestemt et besøg værd!

Hans er tidligere svineproducent og drev en gård på Helgenæs i 25 år. Da han blev træt af moderne svinedrift, fandt han arbejde på Molskroen, hvor han blev i 6 år. Det var her, han lærte alt om krodrift.

Næste skridt tog Hans, da han erhvervede Anholt Kro og blev selvstændig krofatter. Det skete i 2006, så i år har Hans drevet Anholt Kro i 10 år.

Alle typer mennesker besøger Anholt Kro. Repræsentanter fra hele samfundet. Og det trives Hans godt med. Han virkede på mig, som en mand der forstår sig på mennesker. En mand som har prøvet lidt af hvert og har fundet sig til rette med sit erhverv som krofatter. Jeg spurgte hans hun, om den var enig. Det var den!

Glædelig sommerhilsen

Lars Christian Kræmmer