Published Oct. 05. 2015
 

Artmoney Worldwide - Karen og Anne-Mette

Vi håber at vi gennem vores udstillinger kan brede kendskabet til artmoney ud over hele verden til glæde og gavn for mange. Det er da utroligt, hvor megen kreativitet der kan udfoldes på 12 x 18 cm, ik!

Interview med Karen Sennefelder and Anne-Mette Lehrskov-Schmidt

De to kvinder bag ARTMONEY WORLDWIDE - de Internationale artmoney udstillinger

 

 

KS

Jeg hedder Karen, og er født i Helsingør, hvor jeg boede, indtil jeg blev 14. Jeg er så heldig at have gået på en kreativ lilleskole. Så når jeg i dag ikke kan sætte kommaer, er det fordi jeg altid havde travlt med at male kulisser til skolekomedien eller noget andet, når de andre havde grammatik. Alt blev grebet an på en anden måde, vi havde engelsk i de små klasser og gik til svømning i Sverige. Der blev malet og vi havde emneuger – meget anderledes end folkeskolen dengang. Der var mange børn fra kreative hjem, arkitekter, keramikere, i det hele taget en forældregruppe med et alternativt syn på tingene.

Min far blev tidligt pensionist pga. sygdom og så rykkede vi til Nordvestjylland – her hvor jeg bor igen. Jeg blev ”hende der kjøwenhawneren” på Tømrerby folkeskole, som tegnede i sine stilehæfter – det faldt ikke altid i god jord. Der var meget, der skulle indhentes. Jeg fik da klaret mig både igennem Teknisk skole (her løb jeg ind i ham, jeg er gift med i dag) og gymnasiet. Som jeg forlod med en fast overbevisning om, at jeg skulle være landmand – kom ikke her og sig, at miljøet ikke har en betydning for ens valg.

Det blev dog i stedet for til et halvt år i Tanzania hos en lærerfamilie, og jeg boede bl.a. på en katolsk missionsstation (som Lars Kræmmer også engang har haft ophold på). Valget faldt på en uddannelse som folkeskolelærer i Silkeborg med speciale i formning og håndarbejde – kommaer er stadig ikke et hit.

Der var en verden udenfor skolen, der alligevel var mere spændende. En tur omkring Teknologisk Institut og bagefter en uddannelse som EDB-programmør. Jeg blev ansat på Landbrugets EDB center i Risskov, indtil Jan ringede (ham fra teknisk skole) og inviterede til klassefest. Han glemte bare at invitere de andre. Han var kok og havde et vandrehjem i Horsens, og så var jeg vandrehjemsmutter de næste 20 år.

Vandrehjemmet havde nogle fantastiske rammer for udstillinger og med et stort og internationalt publikum, så det var et fint sted at få prøvet sine malerier og skulpturer af i et offentligt rum. Hold kæft, hvor fik jeg produceret meget til trods for en mega travl hverdag. Jeg fik hurtigt udstillinger ude omkring også. Var med på de første censurerede udstillinger. Så når jeg ikke tjekkede gæster ind, fartede jeg rundt i vores gamle camper og satte billeder op.

Hvor den kreative åre kommer fra, er svært at sige. Men jeg kan huske, at jeg havde en barnepige, som var meget kunstinteresseret, og tog mig med på Louisiana. Vi gik rundt og hendes entusiasme smittede. Der var et kreativt børneværksted på museet og vi fik vore billeder hængt op. Ellers tegnede jeg på alt, hvad der var i nærheden, hvilket ikke altid var til stor fornøjelse i familien, når det gik ud over tapeterne.

Det bedste ved at arbejde med kunst er, når man opnår den der fornemmelse indeni: Det her sidder lige i skabet! Yes! Og alle de idéer man får – det er ikke et spørgsmål om at få idéer men at sortere i dem. Og det er skide frustrerende, når man ikke har tid til det hele! Man kan jo ikke bare lade være – vel!

Ideen til en artmoney udstilling nord for fjorden opstod i mit eget sofahjørne. Limfjordscentret sagde ja. Anne-Mette var klar. 

AMLS

Jeg hedder Anne-Mette, er født i Kgs. Lyngby i en bohemefamilie med nogle traditionelle bedsteforældre, der sikrede en vis form for ro og normalitet. Familien rykkede rundt i takt med, at der kom flere børn. Så jeg nåede at gå på 6 forskellige folkeskoler, som skiftevis udråbte mig som geni og idiot. Det gav mig en solid stødpude og gjorde mig kaos-resistent. Det har jeg haft stor glæde af lige siden.

Jeg fandt en fantastisk verden i bøgerne og læste eller tegnede, når som helst jeg kunne komme til det. Jeg fik allerede som 9-årig undervisning på en maleskole for børn og udstillede første gang som 10-årig med en plakat i Det danske Hus i Paris. Jeg tog aldrig kunsten særlig højtidelig, men var altid med til at male kulisser, eller bordduge til festerne.

Klarede mig gennem gymnasiet med mindst mulig indsats, - det var i hippietiden. Next stop var lægestudiet på Københavns universitet - her skulle godt nok laves noget, så efter et halvt år droppede jeg ud. Verden udenfor var så meget mere spændende, jeg var med til at diskutere verdensrevolutionen og hang ud med en masse afrikanere i København. Jeg blev socialrådgiver. Umiddelbart efter endnu en uddannelse som afspændingspædagog og psykoterapeut. Undervejs fik jeg en søn med skomagersønnen i Ølgod og havnede i Århus.

Havde klinik i Århus i 10 år, gik ned med stress, og vendte glad tilbage til kunsten, som havde haft en pause. Tog en uddannelse i Gamle Maleteknikker, arbejdede sideløbende i psykiatrien, hvor jeg lavede kunstprojekter med patienterne (Galleri Himmelfart), startede galleri og underviste i maleri.

Og så blev det tørt! Livet var kedeligt og så tørt, så det knagede. Sønnen var flyttet hjemmefra. Alting gentog sig i det uendelige, med arbejde, udstillinger og galleri. Noget skulle ske. Den lokale folkekirkepræst kom forbi på sin racercykel for at drikke min mjød og lokkede mig til at udstille på Kirsten Kjærs museum, og før jeg vidste af det havde jeg til min egen store overraskelse købt hus på Mors. Indrettede det med værksted og tog job efter 35 års pause som socialrådgiver på det lokale kommunekontor. Blandede mig i det lokale kunstliv.

At lave kunst er en måde at sanse på. Se netværket af grene mod en lysere himmel, bevægelsen af en hånd, altid være opmærksom på farvespil og uventede drejninger. Det giver energi. Det er en parallelverden i hverdagen og kan kun deles gennem håndværket – maleriet, skulpturen. Jeg fik fat som aldrig før, netværket hjalp til og det gik bare stærkt!

Jeg har altid elsket at lave små værker, så artmoney var som skræddersyet til mig. Og så mødte jeg Karen.

KS

Det viste sig hurtigt at vi passede sammen som hånd i handske. Samarbejdet faldt hurtigt i hak. Vi var i god tid med to års planlægning op til den første udstilling. Anne-Mette syntes, det var enormt langt tid – 2 ÅR! Men det gav pote, at vi havde god tid til at forberede os.

AMLS
Tingene kom på skinner. Vi havde den tid, der skulle til, og vi undgik derfor alle fadæserne. Det blev en udstilling, vi kunne være stolte af. Den blev til glæde for både Limfjordscentret og alle kunstnerne og var ualmindeligt godt besøgt. Det blev en kanon succes med et stort salg: Vi fik solgt for 27.000 kr. Limfjordscentret sagde, at det var den bedste udstilling, de nogensinde havde haft, fordi folk gik rundt i timevis og diskuterede kunst og smag.

Limfjorscentret i Thy, 2012

KS

Det bedste har været den kontakt vi har fået til alle de søde, sjove og spændende kreative sjæle derude.  Der er så mange spændende mennesker derude, og jeg har nydt at have kontakten med dem i forbindelse med  deres tilmeldinger etc.

Det værste er uvisheden om, hvorvidt det hænger sammen økonomisk, også selvom der er lagt budget. Og så lige den med, om vores kasse til New York overhovedet kom frem eller blev væk i tolden. Vor shippingmand var klar til at kvæle mig til sidst! Tænk om vi havde stået med en udstilling uden artmoney....

AMLS

Jeg havde mareridt i uger over det: Forestillede os med et tomt lokale midt på Manhattan og vrede og skuffede kunstnere. Der var jo mange, der havde taget turen til New York, for at være med til ferniseringen. Kassen kom frem, men tolden ville læsse den af på gaden foran galleriet flere dage i forvejen – uden nogen til at tage imod den udover vor blinde gallerist, den legendariske Steve Cannon. De måtte så tage den med tilbage. Vi sad i Danmark og forsøgte at bestyre kaos pr. telefon. Det gik!

A Gathering of the Tribes Gallery, Manhattan, New York, 2013

KS

Forberedelse og god tid er guld værd. Nu hvor konceptet er på plads og gennemprøvet, tager det minimum 6 måneder at lave en udstilling. Første gang tog det jo som sagt 2 år. Gennemtænk alt, og jeg mener ALT. Alt kan ske... så hav altid en plan B. Tjek økonomien godt og grundigt – jeg ved det lyder kedeligt, men sådan er det bare. Der skal også være en klar arbejdsfordeling og respekt for hinandens regler og arbejdsform.

AMLS
Karen havde pakket alt ned til mindste detalje, flere måneder før vi skulle afsted. Det var ikke lige min stil, men kors! hvor havde jeg god tid til at glæde mig. Og ingen stress – det var uvant.

KS

Opsætning af katalog trækker tænder ud.... godt Anne-Mette har disciplin til det. Derfor passer vi så fint sammen. Anne-Mette er hende, der tager sig af layout af kataloget og hjemmeside, kort og den slags. Jeg har logistikken, dvs. jeg tager mig af tilmeldingerne, økonomien, rejseplanerne, fragt/transport gennem told m.v.

AMLS og KS

Arbejdet med artmoneyudstillingerne fylder meget, når først de er skudt i gang. Der er nogle peak points, hvor der virkelig skal arbejdes igennem.

Indimellem får vor egen kunst lov at fylde. Jeg (AML) har været på klassisk skulpturkursus her i sommer og jeg (Karen) har et kreativt samarbejde med en kunstnerkollega Henrik Westergaard, som bor i nærheden, om keramiske projekter og udstillinger. Udover det har vi jo lige et borgerligt job at passe.

Anne-Mette er jo flyttet til Sjælland sidste år og fundet nyt job som socialrådgiver i Lejre. Nyt netværk er ved at blive oparbejdet, og nye udstillinger på vej. Derfor har det været op ad bakke med den næste artmoneyudstilling – vi har flirtet med Sydney, Paris, London og Edinburgh, og har også haft kikkerten rettet mod Japan. Ingen af stederne har indtil videre bidt på, selvom det har været tæt på flere gange.

Nu er der ro på, og den næste udstilling er i støbeskeen. Vi ved, at vort netværk af artmoney kunstnere har kontakter mange steder, så er du én af dem, der kender et godt galleri/udstillingssted i en spændende by, så skriv en mail.

Udstillingerne tager tid at bygge op, men det er også sjovt og vi tager gerne et par runder mere.

Vi håber at vi gennem vores udstillinger kan brede kendskabet til artmoney ud over hele verden til glæde og gavn for mange. Det er da utroligt, hvor megen kreativitet der kan udfoldes på 12 x 18 cm, ik!

Find artmoney af Karen Sennefelder HER

Find artmoney af Anne-Mette Lehrskov Schmidt HER