Published Oct. 28. 2015
 

Kristian von Hornsleth om ARTMONEY

God kunst er noget som for eksempel artmoney. Det er et projekt, man ikke rigtigt kan finde ud af. Jeg kan ikke finde ud af, om det er godt eller dårligt. Det generer mig på en god måde

Se hele interviewet HER

Hvem er Kristian von Hornsleth?

Jeg er gammel ven af Lars. Vi har haft værksted sammen nogle år i sin tid. Siden blev jeg introduceret til det her artmoney koncept, som er det vildeste koncept, synes jeg. Det er et koncept, som mange, mange følger, og der er meget få ude i verden, som forstår hvor fantastisk det er, at man kan blande ”olie” og ”vand.” At man kan blande noget så ulækkert som penge og noget så ulækkert som kunst eller omvendt. De har ikke noget med hinanden at gøre, men på en eller anden måde får du skabt en valuta, så der et eller andet sammenhold, et demokratisk forhold til alle disse artmoney, som har samme størrelse. Ideen lever, og du lever, og det er godt. Næste spørgsmål…

Hvordan definerer du god kunst?

God kunst er noget som for eksempel artmoney. Det er et projekt, man ikke rigtigt kan finde ud af. Jeg kan ikke finde ud af, om det er godt eller dårligt. Det generer mig på en god måde. Der er en masse detaljer i det med at nogle artmoney er mere værd end andre, eller kan de være det? Kan man overhovedet have penge, hvor alle sedlerne er forskellige? Der har forskellige eftertraktninger. Der er så mange mærkelige faktorer i det. Hvorfor er der nogle butikker, som tager det, og nogle tager det ikke? Er det overhovedet penge? Er det overhovedet noget værd? Er det overhovedet noget værd, det vi laver? Lever vi forgæves? Det er fantastisk! Det er god kunst.

Hvorfor er noget kunst dyrere end andet kunst?

Det er ligesom musik, tror jeg. Der er nogen, der hellere vil høre Mozart, og der er nogen, der hellere vil høre Aqua. Så det er jo smag og behag. Og så er det selvfølgelig den gode, gamle marketingkultur. Consumer-kulturen som vi alle sammen lever i, hvor alting bliver markedsført. Jeg læste et sted, at i prisen på en liter mælk er 75% reklamebudget. Så jo mere vi reklamere for det, jo bedre kan folk lide det. Og så er der selvfølgelig nogle få eksperter, som synes noget andet. Det skal de jo. Det får de penge for. Det med pris og kunst, det er et rent marketingscirkus, så bare spring ud i det! Se på Damien Hirst!

Hvordan definerer du et godt menneske?

Jeg læste lige et citat fra vores gode filosofven Ole Fogh Kirkeby. Han blev også spurgt om, hvad et godt menneske var. Så regnede man med at få sådan et stort, filosofisk svar på, hvad der er så fantastisk ved mennesket. Og så sagde han, ligesom der står på de gamle skibe: ”Frygt Gud og gør ret.” Altså, frygt din egen Gud og så gør det, der er rigtigt. Dét er et godt menneske.

Hvorfor er nogle mennesker mere magtfulde end andre?

- Magt er inspiration, tror jeg. Dem som tager initiativet har magten. Og det gælder desværre også for demokratiet. Jo mere man kan fascinere hinanden jo mere kan man følge hinanden. Når man har læst et eller andet eller set et eller andet sjovt, så tænker man, ham der skal jeg lige tjekke ud. Og til sidst ender man så med at stemme på ham. Så det er fascinationen. Vi sælger alle sammen noget. Præsten sælger Gud i kirken. Irma sælger mælken. Du sælger artmoney. Jeg står her og sælger mig selv til Jer. Der er ingen relation mellem mennesker, der ikke er salgsbåret. Tror jeg. I dag.  

Hvor placerer du din egen kunst i det kunstpolitiske miljø?

Det ved jeg ikke. Jeg ved ikke, hvad kunstpolitisk miljø er. Men alle lever deres eget liv i deres små glaskugler. Nogle gange så render de sammen. Nogle gange så samarbejder man. Nogle gange så hygger man sig. Det meste af tiden der skændes man om de samme kunder, så det kan jeg ikke sige. Jeg har haft det sjovt med det. Jeg bliver ved med til jeg falder om, tror jeg. Jeg har ikke fundet noget sjovere at lave endnu. Så skulle det lige være…at åbne mit eget bordel.

Hvordan bestemmer du prisen på din egen kunst?

Det er markedet. Jeg kan huske, da jeg begyndte med mine artmoney, så hængte vi dem op i en kælder på Vesterbrogade for mange år siden. Så inviterede vi folk…hov!... (…telefonen ringer, og Hornsleth sætter den på lydløs…) og der kan jeg huske, at jeg lærte et trick angående priser. Jeg havde været i New York, og så havde jeg set den samme tosse stå på det samme hjørne og spille guitar. Så tænkte jeg, hvorfor husker man ham? Det er fordi, han står på det samme hjørne og spiller guitar. Så tænkte jeg, hver onsdag lavede jeg en kasse øl nede i det der galleri jeg havde, eller en kælder, og der hængte jeg billederne op. Og så på ét eller andet tidspunkt, når folk havde været og drikke hver, eneste onsdag…det var jo lidt dyrt i øl…, men så pludselig var der én som sagde: ”Hvor meget skal du have for det der?” Så sagde jeg: ”Hvad vil du gi’?” Så sagde han: ”500 kroner.” ”Så tag det!” Så det jeg egentlig godt kan lide ved det frie marked, det er at det er det værd, som folk vil gi’. Så prøver man at poppe det op, ik. Men der er jo ikke nogen pris på kunst. Der er jo ikke penge i hele verden nok til at betale for et kunstværk. 

Hvad kan kunstneren gøre for at påvirke samfundet?

Ja. Jeg tror det er på tide, at vi tager magten igen. Det er godt at vi mødes i dag, fordi det er stiftende generalforsamling på aktionistisk kunst. Fordi jeg tænker tit, at politikere og andre magthavere, de søger inspiration hos os og andre fordi, det kan godt være vi ikke giver konkrete ideer, men vi giver dem sådan nogle tanker, til de kan få nogle ideer. I er alle sammen sådan en slags forskere i, hvordan det er at være menneske. Og det kan man se på alle de her billeder. Det skulle være skoleundervisning, at man ligesom kunne være igennem dit artmoney forløb. Har du prøvet med skolen? Der er sådan et enormt åbent og frit potentiale i det møde med dit projekt. At man virkelig kunne påvirke, eller at gøre sig bevidst om at påvirke magthaverne. Eller invitere dem. Det jeg prøver at sige det er, at de ser det her vi laver og indirekte bliver de påvirket af det. Så kampen er sat ind. Og vi kan kun gøre mere. Og der er ikke noget at diskutere. Det går den der vej. Men det jeg prøver at sige, det er at vi efterlader nogle spor. Vi kan ikke rigtige se sporene, fordi det er så u-konkret. Og det må vi lære at leve med.

Nu sad jeg ved siden af skatteministeren forleden dag til aftensmad. Og han hader skat, selv. Og så fik jeg lov til at tegne på hans skjorte. Så skrev jeg FUCK SKATTEVÆSENET. Og det hænger på hans kontor nu. Så de har humor, nogle af dem.

Tror du ARTMONEY gør mere gavn eller skade?

Jeg håber det gør begge dele. Jo, for jo mere bange de bliver, jo mere tager de sig sammen. Så, begge dele. Jeg tror ikke man skal vælge enten, eller.

VENSTRE: Publikum ved ferniseringen på den årlige udstilling, ARTMONEY COPENHAGEN 2015. HØJRE: Artboost Anders og Kristian von Hornsleth foran Gallery Bredgade 22 

Har du nogle gode forslag til udviklingen af ARTMONEY?

Jeg tror, man skal fortsætte det her arbejde med masser af udstillinger og invitere glade mennesker. Lave mange fester. Gøre det til en festlig ting. Gøre det usnobbet. Gøre det tilgængeligt, ligesom I gør det. Jeg tror, at jo mere man forbinder det med fest og ballade og farver, jo mere vil folk blive tiltrukket af dét, at kunst ikke er så værdibaseret, men det er faktisk en sjælelig ting, som du lægger op til. 

Hvad kan den enkelte kunstner gøre, for at sælge sine ARTMONEY?

Jeg tænker altid på den gamle, jeg tror han hed Hans Hartmann, en amerikansk kunstner, som aldrig solgte et billede i sit liv. Nu var han også født rig, men altså, det handler ikke om at sælge, tror jeg. Det handler om at lave. Jeg tror, at når man laver noget, så er der altid en eller anden tosse, der falder over det på ét eller andet tidspunkt. Men, don’t quit your day job! 

Det tragiske ved den situation jeg er i. Som jeg lider under. Det er, at jeg er nød til at leve af min kunst. Jeg ville hellere i virkeligheden, hvis jeg kunne skrue tiden tilbage, så ville jeg hellere have været ansat et eller andet sted. Ligesom Franz Kafka og så skrive sin bog om aftenen. Jeg tror ikke man skal være afhængig økonomisk af kunst. Det er til at brække sig over.

Kunsten skal bare være fri af al det pis.

Læs mere om Kristian von Hornsleth HER