Published Jan. 05. 2015
 

Månedens kunstner - Annette Falk Lund

Annette Falk Lund fra det tidligere DDR har bosat sig i Nordjylland, hvor hun forsørger sig som autodidakt billedkunstner. Læs hendes historie i dette interview

Hvornår- og hvor er du født?

- Jeg er født i 1964 ved Østersøen nær Rostock i DDR.     

Hvor bor du nu, og hvor længe har du boet der?

- Siden 2007 bor jeg i Nordjylland ved Limfjorden og Vesterhavet.

Hvordan blev du kunstner?

- I min skoletid har jeg mest tegnet portrætter af mine skolekammerater og landskaber. Imens jeg tog studentereksamen, kom jeg engang om ugen sammen med en flok malere med kunstneren Wolfgang Petrovsky i spidsen.

Alle kunstneriske udtryk om litteratur, teater, musik (især den klassiske), film, ballet eller billedkunst var og er jeg tiltrukket af. Eventyr, drama, masker, liv og død – alt det var så stor og dybt følt på scenen, i bøgerne, og på lærred, at jeg ikke kunne leve uden.

Da jeg læste filosofi, politik og historie i Leipzig, fortsatte jeg med akvarelmalingen, prøvede oliemaleriet og grafiske materialer i Petrovskys kunstklub.

Jeg var længe om at finde ud af, at jeg selv ville helst være kunstner. Det stod klart for mig en dag, at det var kun muligt at gøre drømmen til virkelighed, hvis jeg besluttede mig for det. 

I en alder af 32 år havde jeg min første udstilling på Amager i København, og siden da har jeg været i gang med maleriet som autodidakt.

Når du vil være kunstner, kræver det udholdenhed, koncentration og en stærk vilje.   

Hvad er din motivation for at lave kunst?

- Legen. Lysten. Længsel.

Legen, fordi det skal være sjovt for mig at være på arbejde.

Lysten, fordi jeg elsker at fordybe mig og overraske mig selv.

Længsel, fordi jeg føler et tvingende behov at bruge mit savn.

Den danske maler Rene Holm sagde engang i 2012 til en journalist i Thisted, da han udstillede i Det Gamle Rådhus ”kunst er noget man helliger sig”. Det genkender jeg. I en kontinuerlig og undersøgende arbejdsproces vil jeg formulere en vision, et budskab. Mennesker og deres færden med hinanden på den ene side og materialet, altså farver, papir, lærred på den anden side, udgør motivationen. Målet er et billede, som er godt malet, poetisk og dragende.

En anden motivation for at male på fuldtid er at komme af med det. Når virksomheder, skoler og private mennesker køber min kunst, giver det anerkendelse og et økonomisk frirum til at udvikle mig.

Fortæl lidt om din inspiration, og hvad du finder særligt interessant at undersøge i dit kunstneriske virke.

- Jeg laver skitser, små udkast til noget jeg ikke ved, om de skal bruges. I flere år var det oliemaleriet, jeg var optaget af. Nu har jeg skiftet lærred ud med papir, og jeg maler med gouache, en meget pigmentrig vandbaseret maling. I starten er der et valg af en begrænset farverpalet, abstrakte former. Jeg vender papiret/lærredet flere gang undervejs, før jeg bliver fanget af noget, der kan blive en god karakter og sammen med andre udgøre en god historie.

I perioder arbejder jeg med bestemte temaer som f.eks. vanitas, blind date og ulvetimen. Hvad sker der, når kærligheden bliver til had, eller når vi oplever hos os selv noget grimt som misundelse? Imens jeg maler, har jeg ingen tanker om den slags, for jeg koncentrerer mig, på det der sker med farverne. Maleriet skal helst holde på en hemmelighed og udstråle en magi.

Du har lavet artmoney i mange år. Hvordan har du brugt artmoney? Har du nogle forslag til, hvordan andre kunstnere får mest ud af at lave artmoney?

- Ja, det må være 15 år siden at jeg lavede mine første artmoney.

Sidst jeg brugte en artmoney som betaling var I julen. Hos min nabo byttede jeg et juletræ mod en artmoney. I tidens løb købte jeg bøger og en overnatning på hotel. Når jeg hører et spændende foredrag, har jeg artmoney med I tasken. For tit sælger vedkommende en bog, som jeg køber med artmoney. Jeg har også betalt med artmoney hos frisøren. Nogle gange har jeg artmoney på mig og viser dem hos venner og bekendte. I 2013 valgte rektoren på Thisted Gymnasium at købe over 100 artmoney som en del af personales julegave. Flere mennesker køber jævnligt hos mig og samler mine artmoney. Selv har jeg byttet med andre artmoney-kunstnere og bygget en samling op.

Jeg er opsøgende og introducerer forskellige mennesker for artmoney. Nogle gange I mere forretningsbetonede sammenhæng andre gange I en mere afslappede samtale atmosfære. I 2012 organiserede jeg en mindre gruppeudstilling i København over en uge og inviterede ejeren af Ibsens Hotel, Kirsten Brøchner at holde foredrag om hendes syn på artmoney.

I den sidste tid har jeg oplevet, at folk er mere og mere interesseret I at bruge artmoney som penge. De spørger efter butikker og forhandlere, der accepterer artmoney som betaling.

Jeg tror som kunstner er det vigtigt at bruge tid på at filosofere over ens egen tilgang til artmoney som kunstner. Og når jeg bruger ordet filosofere, så mener jeg virkelig at dykke ned, reflektere og spørge sig selv: Hvorfor bruger jeg energi på det her? Motivationen kan ligge forskellige steder. Er det mest fordi salg af artmoney skal være en mærkbar indkomstkilde? Så skal du lave rigtig mange kunstpenge og være synlig I stort omfang. Er det mest fordi, jeg vil møde nye mennesker og gøre dem interesseret i min kunst? Så kan du fortælle folk, hvad du egentlig vil med din kunst, hvad der optager dig. Er det mest fordi, jeg leger med det, eller jeg ønsker at finde på nye ideer og afprøve nye materialer. Så er salget af dine artmoney ikke pointen for dig, men derimod bruger du det som en slags skitsebog.  Når du kender din egen tilgang til ideen, din egen motivation, så kan du bedre formidle det ud til andre mennesker. Du vil kunne smitte andre mennesker med din egen begejstring om visionen af artmoney.

Når du ikke er ”kunstneren,” hvem er du så?

- Jeg tror ikke, at jeg kan skelne mellem min identitet som kunstner og ikke kunstner. Men hvis du spørg mig, hvad jeg ellers er optaget af, så kan jeg svare følgende: Jeg er mor til en 27 årig datter og gift med Thomas, der stammer fra Vesttyskland. Vi har forskellige erfaringer gennem vor opvækst i to forskellige systemer og er næsten daglig i gang med at diskutere og spørge ind til hinanden. Jeg læser en del. Lige nu er det Viktor Klemperers dagbøger, der handler om tiden i Berlin mellem 1933 og 1945. Med havearbejde holder jeg min krop i gang og at hoppe i Vesterhavet få kilometer fra mit hus, er ikke det værste jeg kan udsættes for. Jeg holder meget af at rejse, mest i Europa og se nye steder. Sidste år var jeg i Prag og på en fire ugers rundrejse gennem Tyskland.     

Hvad er dine personlige håb og drømme?

- Min drøm er at prøve kræfterne med keramikken. Jeg tænker på at finde en pottemager, jeg kan samarbejde med. Kan du forestille dig mine figurer, fortællinger, skæve væsener på store krukker, skåle og relieffer?

Et samarbejde med en gallerist, der forstå sig på sit geschæft, står også på ønskesedlen. Jeg forestiller mig en relation der er præget af gensidig forståelse, seriøsitet og gennemslagskraft der vil bygge et langsigtet samarbejde op.

Jeg håber på opgaver i større sammenhænge, end dem jeg har været involveret i endnu. For eksempel at lave udsmykning i forbindelse med opførelsen af et sygehus eller en skole. 

Et gallerisamarbejde vil også betyde, at jeg bedre kan koncentrere mig om at være skabende. 

Hvad er dine drømme og ønsker for den verden vi lever i?

- I Danmark lever vi i et velorganiseret samfund i sikkerhed og med en vis velstand sammenlignet med mange andre steder. Det er jeg meget taknemlig for.

Alligevel går det den forkerte vej, og mine ønsker retter sig mod mere autenticitet, mere faglighed og mere latter. Det kræver tid, nærvær og fokus. Mod er heller ikke så uinteressant i denne sammenhæng. Det er mindre risikofyldt at ”like” en andens mening end at sætte sig selv ind i et tema, tænke over det, finde sin egen mening og sætte ord på for at kommunikere det udadtil med fare for at blive misforstået, eller måske bliver man netop forstået med ramaskrig eller ignorants som følge.

Det er svært at drømme, når nyhederne er fyldt med krig og katastrofer rundt omkring i verden. Jeg ønsker først og fremmest fred for denne verden. At skabe fred starter hos os selv. Når vi øver os i at være åbne overfor alt fremmed, og når vi stiller spørgsmål.

 Jeg efterlyser viljen til fred hos politikerne i de magtfulde lande. At de er oprigtig interesseret i at finde konsens og arbejde sammen. Men den globale kamp om energiressourcer er i fuld gang og det ser ud til, at stærke kræfter står i skyggen af politikerne.

Hvad vil du fortælle læseren, hvis du får fuldkommen ytringsfrihed?

- Hmmm, ytringsfrihed. Det må vi diskutere en anden gang.

Men hvad Artmoney angår kan jeg sige følgende:

Visionen med Artmoney for mig er, at skabe en modvægt til grådighed og profitstræben i vort samfund.  Penge udstråler en enorm magt og energi. Folk går over lig, forråder deres bedste venner, snyder og bedrager for at få fat i mammon. Der findes også rigtig mange mennesker, der sidder det forkerte sted og slider gennem et helt liv med et arbejde, de bliver syge af.

Forestil dig engang, hvis vi lever i et samfund, hvor ingen udnytter andre, og alle er lige, og arbejdslivet får det bedste frem i hvert eneste menneske af os - hvor det ikke handler om penge og status, men mere om det enkelte menneskes tanker, følelser og drømme, og hvad vi kan skabe sammen I fællesskab. 

Køb Annette Falk Lunds ARTMONEY her