Published Apr. 28. 2015
 

Månedens kunstner - Lise Eiler

Jeg er mor. Jeg har en datter på 13 og en søn på 11. Jeg er underviser og har timer med både børn og unge på mit værksted. Jeg er en iværksætter eller igangsætter, der får energi af at være sammen med andre mennesker og elsker at arrangere fester og andre sociale arrangementer - og deltage i samme.

Hvornår- og hvor er du født? Hvor voksede du op - og hvor har du boet?

Jeg er født i 1972 i Århus, og der voksede jeg op. I Holstebro fik jeg nogle år, mens jeg gik på gymnasiet, og efter studentereksamen tog jeg bl.a. et halvt år til Østafrika, tre måneder til Rusland og et halvt år på Langelands Kunsthøjskole, inden jeg flyttede tilbage til Århus og begyndte at læse kunsthistorie.

Hvordan blev du kunstner?

Det tog mig lang tid at finde ud af at bruge ordet kunstner om mig selv, fordi jeg ikke er akademiuddannet, men akademiker. Jeg har altid haft en grundlæggende lyst til at skabe og omsætte tanker og indtryk til billeder, men jeg havde slet ikke forestillet mig, at jeg skulle slå mig ned som selvstændig og kunstner og gøre en af mine yndlingsbeskæftigelser til levevej. Mens jeg læste, læste jeg meget og fik kun malet lidt. Jeg savnede det, så efter min bachelor tog jeg orlov og gik et halvt år på Aarhus kunsthøjskole - og i den periode fik jeg øjnene op for stilladset som motiv. 

Efter et sidefag i russisk og et speciale, der udviklede sig sideløbende med en graviditet og derfor blev fulgt af en barselsperiode, genoptog jeg maleriet. Et privat byggeprojekt, der gik ud på at slå to lejligheder sammen satte gang i processen ved at kaste spændende motiver af sig. Jeg fandt f.eks. motiver i en revne i bræddevæggen med halm og strittende ledninger - og jeg kunne en periode bruge det nedlagte køkken i lejligheden til værksted. Jeg havde pludselig ikke så travlt med at finde et job, for at skabe billeder var – også i et tilbageblik – det, der gjorde mig allermest glad. Fra billederne af vores eget byggerod, vendte jeg tilbage til det byggepladsmotiv, jeg fandt muligheder i, mens jeg gik på kunstskolen. Lidt efter lidt begyndte maleriet endda at give penge i kassen og glæde andre end mig selv. Jeg fik øjnene op for en oplagt kundegruppe - skrevet med store fede bogstaver på byggepladsbannere: Bygherren, arkitekten, entreprenøren, stilladsfirmaet, håndværkerfirmaerne – og bygningens kommende beboere eller ejere. Da jeg fandt et værksted inklusiv et udstillingsrum begyndte opgaverne for alvor at komme, og jeg begyndte også at male portrætter. 

BESØG Lise Eilers HJEMMESIDE HER

Hvor finder du din inspiration og motivation?

Jeg finder inspiration, hvor jeg er, i hverdagen, i byens æstetik, foranderlighed og kontraster. En samtale kan også være meget inspirerende.

Jeg har erfaret at mine idéer og kreativiteten vokser inden for en veldefineret ramme som f.eks. portrættet, byens forandringer - eller trappemotiver, som jeg lige nu zoomer ind på. 

Det er meget motiverende at kunne glæde nogen med et billede, at arbejde med en konkret opgave til et bestemt sted eller en bestemt kunde - og at omsætte idé til billede.

Hvordan vil du beskrive din stil?

Jeg maler figurativt, men nogle motiver bliver tæt på abstrakte. Mine billeder er grafiske, rå eller skitseagtige ved ikke at være færdigpudsede i alle detaljer, men have tydelige penselstrøg og antydninger. Udtrykket skal hænge sammen med motivet af noget, der er på vej.  

Hvordan har du brugt artmoney? Har du nogle forslag til, hvordan andre kunstnere får mest ud af at lave artmoney?

Jeg har brugt artmoney som gaver, som et billigt alternativ til mine store malerier i forbindelse med udstillinger og til kunstforeninger, som “visitkort” på artmoneyudstillinger her i København og i Berlin. De har også været brugbare som betalingsform. F.eks. kunne jeg betale 50 % af en messestand med artmoney, og jeg kan kun anbefale andre at bruge den alternative valuta på mange forskellige måder.

Jeg bruger egne fotografier som oplæg til mine akrylmalerier, men når jeg laver artmoney, bruger jeg fotografierne mere direkte, ved at sætte dem sammen til små kollager og kombinere dem med fragmenter fra byens plakatsøjler og egne streger. 

Når du ikke er ”kunstneren,” hvem er du så?

Jeg er mor. Jeg har en datter på 13 og en søn på 11. 

Jeg er underviser og har timer med både børn og unge på mit værksted.

Jeg er en iværksætter eller igangsætter, der får energi af at være sammen med andre mennesker og elsker at arrangere fester og andre sociale arrangementer - og deltage i samme. 

Jeg er engageret i forskellige bestyrelser. F.eks. er jeg formand for et kammerkor,  som jeg har været medlem af siden 2001 - og som jeg elsker at synge i. 

Mit valg af motiver fortæller også indirekte om, hvem jeg er. Hvorfor er jeg så pjattet med de motiver byens forandringer og byggeprocesser kaster af sig? Fordi jeg mener det ufærdige og igangværende skal værdsættes og have opmærksomhed. Man skal ikke have for travlt med at komme fra a til b, for så overser man måske noget vigtigt på vejen, i processen…Rod, kaos og ødelæggelse kan rumme skønhed og fornyelse. Forvandlingsprocessen forener modsætninger som nyt og gammelt, orden og kaos, før og nu, og jeg kan godt lide det sammensatte og det komplekse - i motiverne og i det hele taget. Jeg er ikke til enten eller, men til både og. Jeg er vægelsindet, overvejer altid for og imod, frem og tilbage, når jeg skal tage både små og store beslutninger. Derfor bliver vejen eller beslutningsprocessen ofte længere for mig end for de fleste. Det er heller ikke nemt for mig at sige nej, for jeg vil helst have det hele med. Jeg kunne godt have taget en mere direkte vej hertil, hvor jeg er nu, men hvad ville jeg så ikke være gået glip af: Før jeg besluttede, at jeg gerne ville læse kunsthistorie og russisk, skulle jeg efter 3.g lige et halvt år til Østafrika, afprøve mine evner som pædagog, forbedre mine russiskkundskaber i Vladimir, og endelig afprøve forskellige kunstneriske udtryk/medier på Langelands Kunsthøjskole. Havde jeg vidst, at jeg ville finde mig til rette som udøvende kunstner, havde det været mere nærliggende at søge akademiet, men så var jeg gået glip af en spændende universitetsuddannelse – og så havde jeg ikke mødt min mand – og så havde vi ikke fået vores børn…

Hvad er dine personlige håb og drømme?

Jeg håber på nye spændende opgaver, udstillingsprojekter og samarbejder, flere kunder i butikken, og at jeg kan blive ved med at undervise og dele glæden ved at skabe. 

Hvad er dine drømme og ønsker for den verden vi lever i?

Jeg kunne godt tænke mig, at alle tog de briller på, der ikke kun ser tingene fra eget perspektiv, og at alle var åbne overfor medmennesker og nye muligheder. Jeg kunne ønske mig at fanatisme forsvandt, og at goderne blev mere ligeligt fordelt - og en masse andet.

Køb Lise Eilers ARTMONEY HER