Så begyndte vi at sende en masse af sted til konkurrencer. Det er så endt med, at vi har fået 16 medaljer og anerkendelser internationalt på et år. Og vi blev kåret til ”Destilleri of the Year” i Berlin sidste år med deltagelse fra hele verden.
SE INTERVIEWET HER
Læs interviewet nedenfor:
Velkommen til Anders Bilgram fra Nordisk Brænderi
Du har valgt at acceptere delvis betaling i artmoney i en virksomhed med et fantastisk kvalitetsprodukt. Vil du fortælle mig, hvad du laver?
Jeg laver snaps og brændevin. Jeg laver forskellige frugtbrændevin lavet på danske æbler og pærer. Så laver jeg forskellige snapsetyper. Jeg har f.eks. en der hedder Røde Willy Dram. Den er opkaldt efter en tidligere politibetjent i Fjerritslev. Willy han var rødhåret. Drammen er også rød og sparker som en hest.
Var han stærk?
Ja! Han havde vist en proper næve, har jeg ladet mig fortælle.
Jeg laver også Nordisk Gin, som fik dobbelt guldmedalje sidste år på ”The 50 Best Gins” konkurrencen i New York.
Brændevin, Røde Willy Dram og snaps
Så den er anerkendt udenfor landets grænser?
Ja. Og jeg har flere forskellige produkter, som nu kan købes med 50% artmoney. Jeg synes det er et fedt initiativ med artmoney, og det vil jeg rigtigt gerne være med til at støtte.
Jeg vil også gerne købe nogle flasker gin. Du laver også andet end gin og snaps, ikke sandt?
Jo. Jeg laver også whisky og rom. Der kan være nogle produkter, hvor jeg bare er producenten, og der vil jeg være nød til at spørge andre, om lov til at acceptere artmoney, men mine egne ting, de kan helt klart kører under artmoney. Typisk snaps, frugtbrændevin og gin.
Hvor holder du til? Det er ikke sikkert, at alle ved, hvor Fjerritslev ligger.
Det ligger ved nordkysten af Danmark. Ved Jammerbugten. Mellem Aalborg og Thisted, men ude ved kysten. Ca. 50 km vest for Aalborg. Jeg skal lige huske at sige, at jeg har ikke nogen decideret åbningstid. Hvis man vil købe med artmoney, så skal det være via postvæsenet, eller så skal man ringe og lave en aftale. Det er ikke en butik. Det er et destilleri. Et hjemmebrænderi.
Kan du fortælle lidt om dig selv?
Jeg startede på det her for syv år siden. Der havde jeg lige lagt sidste hånd på en polarekspedition, hvor jeg havde sejlet rundt om ishavet i en åben båd med påhængsmotor. Jeg havde sejlet 26.000 km rundt om Nordpolen sammen med nogle kammerater. Undervejs kom vi til en masse, små samfund. Nogle steder i Alaska hiver man noget orange stads op af jorden med alkohol i. Det er ”Jungle Brew.” Det smager forfærdeligt. I Rusland der var det hjemmebrændt vodka af virkelig tvivlsom kvalitet.
Min kone havde et glaspusteri på det tidspunkt. Hvis man ligger i sådan en båd, ovenpå benzindunkene, mageligt tilbagelænet og kikker op i himlen, så går tanken hjem og til nye ideer opstår. Det var sådan, det gik til. Jungle Brew, Gitas glas og dårlig vodka. Jeg blev inspireret.
Hvad lavede du før? Hvad lavede du i Fjerritslev?
Jeg flyttede dertil i 93. Jeg er tilflytter. Vi kom fra København, da jeg var 10 år. Jeg rejste lidt rundt i de større byer og studerede og endte med at blive ingeniør men har aldrig arbejdet som ingeniør. Men har aldrig arbejdet som ingeniør, og det tror jeg det danske samfund skal være glad for. Det var brobygningskonstruktioner…så…
Jeg ville gerne tilbage til den egn. Jeg elskede den og syntes der var så smukt og dejligt. Jeg nyder naturen. Mine polarrejser havde også givet mig inspiration til, at jeg skulle bo et sted med udsigt. Så vi fandt dette sted på toppen af bakkerne, hvor man kan se rigtigt langt. Og det nyder jeg hver dag.
Vi drev først et sommerpensionat. Der var 12 værelser i en lang bygning. Og så serverede vi morgenmad inde i vores hus.
Huset i Fjerritslev
Så du lavede nogle voldsomme skift i dit liv. Også det der med at starte egen virksomhed op. Og nu kører det?
Ja, det gør det faktisk. Det er jo ikke sådan, at jeg kører i Rolles Roys og lever i sus og dus, men jeg har til mit levebrød. Og det var egentlig mit mål med det. Det er jo rart at sætte noget i gang, som man tror man kan lide, og så komme til at leve af det. Det giver stor glæde.
Hvordan tror du artmoney kunne fungere for dig?
Jeg ville nok samle på nogle af dem. Det er jo også fedt. Jeg kunne sagtens se en væg med en ordentlig stribe artmoney. Det ville jeg være stolt af. Så kunne det også være jeg inviterede familien med over på Ibsens Hotel, hvor de acceptere artmoney. Så giver det jo en hyggeweekend i København.
Hvorfor fandt du på at tage ud på sådan en vanvittig tur som til ishavet?
Det er en lang historie. Det startede med de første lyster til at komme nord på, da jeg var 17 år, hvor jeg tog til Lapland og senere blev det Grønland. I sommeren 1992 gav jeg håndslag med en kammerat på, at vi ville sejle gennem Nord-Vest Passagen. I sommeren 1993 tog vi af sted. Gennem sponsorater skaffede vi motor, grej, benzin og alt det der. Det var Dansk Nord-Vest Passage ekspeditionen. Vi sejlede i en båd, som kun var 5 meter lang, og den båd var simpelthen for lille.
Var det ikke livsfarligt?
Jo, men det er det også at køre hurtigt på motorvejen. Vi har altid set sådan på det, at der er en risiko ved at tage af sted på sådan noget, men de mennesker vi besøger, de lever jo sådan til daglig. Vi færdes hjemmevant i trafikken, deroppe nordpå der færdes man hjemmevant på havet i en båd. Man tager ud på fangst og fiskeri. Vores tanker var, at komme tæt på de mennesker, der bor deroppe ved at komme på samme måde, som de selv færdes. Hvis man kommer i et stort sejlskib, så lægger man en naturlig distance til lokalbefolkningen. Den prøvede vi at udviske ved at komme på lige fod med dem. Og vi blev inviteret ind alle steder og boede privat og var en del af deres liv. Vi kom med ud på deres fangst, deres fiskeri og blev en del af deres dagligdag. Det var præcist det, som jeg brændte for med det her.
På den første ekspedition kom vi til en øde ø i det nordlige Canada. Der kunne jeg se, at den båd var simpelthen for lille. Der byggede jeg en varde (stensætning) og sad og lænede mig op af den og filosoferede over, hvad vi havde gjort, hvad vi gerne ville, og hvad vi ikke kunne. Så fandt jeg ud af, næste gang så vil jeg hele vejen rundt om Nordpolen og møde alle de mennesker, som bor omkring ishavet, og det ville jeg så gøre med en lidt større båd.
Ligeså snart jeg kom hjem og sluttede den første ekspedition, så var jeg i gang med at planlægge den næste. Jeg var af sted på den næste i 1999. Den første var næsten en træningstur for den næste. På den første sejlede vi 3000 km. På den næste tur sejlede vi 26000 km. Der kom vi ind 65 steder og mødte de mennesker, som bor hele vejen rundt om Nordpolen. Og det bærer det hele.
Så mødet med folk har været en vigtig del af rejserne?
Ja. Det er den absolut vigtigste drivkraft i sådan et projekt for mig.
Anders Bilgram oppe nordpå
Kan du fortælle lidt om, hvordan brænderiet har klaret sig konkurrencemæssigt?
Hvis jeg går ind i noget, så er jeg lidt nørdet med det. Jeg er også perfektionist i nogen sammenhænge. I det her tilfælde er det så smagsperfektionist. Jeg har en grundlæggende filosofi om, at jeg vil ikke sende noget ud ad døren, som jeg ikke selv kan lide.
Prøv at fortæl lidt om nogle af de priser du har modtaget.
Det første vi fik var en guldmedalje på vores lyse rom. Det er en Skotlander Rom 1. Skotlander spurgte mig, om jeg ville være med til at lave rom sammen med ham. Det syntes jeg lød spændende, så det ville jeg gerne. Så i foråret, 2014, der fik han de første flasker. Så sendte han dem til Miami rom festival, som er verdens største rom festival. Så tænkte jeg, åh nej, nu bliver jeg helt til grin. Så midt i april, en lørdag klokken 8, der ringede han og råbte ind i telefonen: ”Vi fik guld!”
Så var der nogen, der havde smagt en af de whiskyer, jeg laver. En Thy Whisky, Fad nummer 1. Han syntes den var rigtig god. Han tog den med til Danish Whisky Awards. Men uofficielt. Den blev faktisk nummer 2 på danske whiskyer. Så begyndte vi at sende en masse af sted til konkurrencer. Det er så endt med, at vi har fået 16 medaljer og anerkendelser internationalt på et år. Og vi blev kåret til ”Destilleri of the Year” i Berlin sidste år med deltagelse fra hele verden.
Efter interviewet rejste Anders Bilgram til Colombia for at teste nogle sukkerrør til en ny produktion af rom.
Han sendte dette foto fra Colombia