Nardò (LE)
Italy
Tel: +39 339 1345 401
Rating as buyer/seller:
0
No votes yet

Kirsten Murhart, født 1951 i Vaabensted på Lolland.

”Kunstnerens tema er brændende og rammer et ømt punkt. Hendes malerier er meget originale og meditative”.
   Sådan beskriver den kendte, italienske kunstkritiker, Antoni Sorgente, Murharts malerier. Han siger videre: Hendes tema er ikke latterligt eller meningsløst. Hendes historier er målrettede til at give stemme til de besejrede.

Det er de nære og helt basale ting, der inspirerer kunstmaleren Kirsten Murhart. Kirsten Murhart fortæller os igen og igen, at livet er en gave, vi skal glæde os over hver eneste dag. Kirsten Murhart fortæller os, at alle mennesker er noget særligt, at alle skal behandles med respekt, at vi skal være gode ved hinanden – og hellere trække på smilebåndet end vende mundvigene nedad.
Kirsten Murharts billedverden er fyldt med humor og kommentarer til livet. Hun har en evne til at se og gengive de skæve vinkler. Netop derfor består hendes persongalleri af stille, rare og underfundige typer.
I 1992 mødte Kirsten den nu afdøde maler og grafiker Ole Vincent Larsen – mangeårigt medlem af kunstnergruppen PRO.
Ole Vincent Larsen gav Kirsten Murhart troen på, at maleriet kunne føre til mere end fritidsbeskæftigelse. Senere fik Kirsten Murhart den mangeårige formand for kunstnergruppen SE, Alfred Immanuel Jensen, som vejleder. Alfred I. Jensen, der døde i 2006, udstillede gennem mere end 30 år fast på Charlottenborg og var elev på akademiet under den navnkundige professor Aksel Jørgensen.
Hun har gennem de seneste 15-20 år skabt sig et navn både herhjemme og i udlandet.
Kirsten Murhart bor og arbejder i Italien. De første år i et mere end 800 år gammelt hus i en lille bjerglandsby i Abruzzo. Efter det store jordskælv i 2009 er hun flyttet til den sydligste del af "støvlelandet" til Salento i Puglia. Huset i bjergene har hun stadig - og hvert år i august holder hun åbent i Galleria d'Arte Buffone. Resten af året er det muligt at aftale et besøg på værkstedet i Puglia.