Nardò (LE)
Italy
Tel: +39 339 1345 401
Rating as buyer/seller:
0
No votes yet

Kirsten Murhart, født 1951 i Våbensted på Lolland.

”Kunstnerens tema er brændende og rammer et ømt punkt. Hendes malerier er meget originale og meditative”.
   Sådan beskriver den kendte, italienske kunstkritiker, Antoni Sorgente, Murharts malerier. Han siger videre: Hendes tema er ikke latterligt eller meningsløst. Hendes historier er målrettede til at give stemme til de besejrede.

Det er de nære og helt basale ting, der inspirerer kunstmaleren Kirsten Murhart, som fortæller os igen og igen, at livet er en gave, vi skal glæde os over hver eneste dag. Kunstneren fortæller os, at alle mennesker er noget særligt, at alle skal behandles med respekt, at vi skal være gode ved hinanden – og hellere trække på smilebåndet end vende mundvigene nedad.
Kirsten Murharts billedverden er fyldt med humor og kommentarer til livet. Hun har en evne til at se og gengive de skæve vinkler. Netop derfor består hendes persongalleri af stille, rare og underfundige typer.
I 1992 mødte Kirsten Murhart den nu afdøde maler og grafiker Ole Vincent Larsen – mangeårigt medlem af kunstnergruppen PRO.
Ole Vincent Larsen gav Kirsten troen på, at maleriet kunne føre til mere end fritidsbeskæftigelse. Senere fik Kirsten Murhart den mangeårige formand for kunstnergruppen SE, Alfred Immanuel Jensen, som vejleder. Han udstillede gennem mere end 30 år fast på Charlottenborg og var elev på akademiet under den navnkundige professor Aksel Jørgensen.
Kirsten Murhart har gennem de seneste 15-20 år skabt sig et navn både herhjemme og i udlandet. I 2011 flyttede hun til i Italien; de første år i et mere end 800 år gammelt hus i en lille bjerglandsby i Abruzzo øst for Rom, senere i den sydøstligste del af "støvlelandet", til Salento i Puglia. Huset i bjergene har hun stadig - og det muligt at aftale besøg på værkstedet i Puglia.