CRAFT ON WHEELS – kunst i bevægelse
I efteråret 2025 flyttede jeg mit liv på hjul og ind i en proces, hvor det kendte og rutineprægede blev afløst af bevægelse og åbenhed.
Mine Artmoney bliver skabt undervejs – mellem steder, på steder og i mødet med mennesker og situationer, der opstår tilfældigt og med en egen timing.
Jeg arbejder procesbaseret og materialenært.
Et værk opstår i samspillet mellem materiale, idé og teknik. Arbejdet formes i mødet mellem det sansede og det, der tager form i hænderne.
Artmoney er en central del af min praksis.
Det lille format samler og skærper processen. Nogle værker udvikler sig som serier, hvor et motiv eller en metode undersøges i variationer. Andre står som selvstændige nedslag – øjeblikke hvor en idé fastholdes i sin form.
Mit arbejde er formet af mange års praksis med tekstil, undervisning og formidling, og en bogudgivelse i 2006, hvor det at arbejde med og formidle kreative processer blev et tydeligt fokus.
Siden har jeg arbejdet videre i krydsfeltet mellem skabende praksis, læring og materialer.
En uddannelse i craftpsykologi har givet et skærpet fokus på flow, opmærksomhed og fordybelse i det skabende arbejde.
Som naturvejleder er naturens rytmer og materialernes oprindelse en naturlig del af den måde, jeg arbejder og ser på materialer.
Mine værker er små koncentrater af en igangværende proces.
Artmoney er nedslag i et arbejde, der hele tiden er i bevægelse.
CRAFT ON WHEELS – kunst opstået i bevægelse, fastholdt i et øjeblik.