Jeg er født i 1965 på Langeland . Er uddannet indenfor grafik og teknisk illustration,1992 i UK. Har modtaget male/tegneundervisning af Maria Nicolaisen, Bjørn Ignatius Øckenholdt og kunstskolen SPEKTRUM.
Jeg er optaget af vores ”væren” i verden i forhold til vores fortid, nutid og fremtid og hvordan det afspejles i vores liv, kultur og omgivelser. Hvordan vores kultur har ændret og ændrer landskabet, og ikke mindst klimaforandringerne, hvad afleverer vi til de næste generationer?
I min komposition, forsøger jeg at indfange en stemning, eller et indtryk af det kulturlandskab jeg lever i. Billedellementerne henter jeg fra alt det jeg er ”midt i” rent fysisk; - alle dyrene, det kuperede landskab fra Midtsjælland og alle hatbakkerne på Langeland, årstidernes skiften, planterne, dyrene, fuglene på træk, rovfuglene på jagt, og i det hele taget vores historie, symboler (religiøse og magiske), mytologi og (natur)tro.