Jeg bor og arbejder på Nørrebro. I mine billeder indfanger jeg ansigter og byggerier, både når jeg arbejder med store formater og i artmoney-formatet. Derudover er jeg glad for at lave udsmykninger, store stedsspecifikke værker, der fortæller om de steder, de er skabt til, og med stedernes mennesker som medskabere. Endelig er billedkunstundervisning på en STU-skole og på min egen billedskole en stor del af mit virke.