CBA Miniplakat Udstilling Adventskirken 2020

Serial no.: CBA Miniplakat Udstilling Adventskirken 2020 #1
owned by Holger Madsen
  • Style: Other
  • Color: Other
  • Material: Mixed media
  • Thickness: Below 2 mm

Plakat i artmoney-format:
Adventskirken har aktuelt gang i
en ret speciel kunstudstilling

Det er ChildrensBibleArt & Supporters, som viser bibelske billeder fremstillet af både børn og voksne, såvel fra Adventskirken som så langt borte fra som Brasilien.

Både små og store, unge, voksne, gamle og oldinge har bidraget med mange forskellige udtryks-former til følge.

Der er både tegninger, malerier, collage, skrive-billeder med fjer og kuglepen, små bøger, sange, billed-skæring i træ, et strikke-billede og en strikket skulptur eller dukke.

Flere erfarne og professionelle billedmagere har bidraget, så der er også noget at finde for den trænede kunstkender.

Alle værkerne er givet uden vederlag til projekt ChildrensBibleArt for at støtte børn og unge i fattige egne af verden med den kreative impuls det kan være at få fingre i nogle nye farver og lytte til de bibelske fortællinger, mens man tegner.

Billederne sælges for 200 kr. pr. stk. helt uanset kunstnerens alder og kunstneriske erfaring. Der er både sjove, muntre, glade og alvorlige, finurlige, skarpe og dybt religiøst funderede billeder.

Så kom og køb en julegave, som kan glæde både den, der får gaven, og de børn, f.eks. i Brasilien, som kan få nyt tegnegrej i en svær tid, hvor der ikke er så mange muligheder for leg og positiv udvikling.

Udstillingen kan opleves hele december måned, og der kan godt komme flere billeder til.

Hvis du vil bidrage med en bibel-tegning i format 12x18 cm. kan du give dit billede til projektet og deltage i udstillingen. Du lægger bare din tegning i den kulørte post-kasse på kirketorvet.

Kom gerne hen i kirken og hent et stykke tegnepapir, som har de rigtige mål, og viser, hvad du skal skrive på bagsiden af billedet.

Det kan også give en god samling af familien at sætte fælles tid af til bibelhistorie og tegning.

Børn og unge under 18 år, som giver et bibelsk billede i format 12x18 cm og udfylder skemaet på bagsiden, kan desuden være med i udlodning af to bibler for børn og unge, hvis tegningen modtages senest den 3. søndag i Advent.

Det er bibelselskabet, som har doneret disse præmier til støtte for projektet, og det er nogle fine og dyre bøger af anerkendte forfattere og tegnere,. Således kan de voksne, som måske skal læse op, også få nye vinkler på både beretninger og billeder, hvis man bliver en af de heldige.

Der udloddes én bibel-fortælling for de allermindste børn og én for store børn, unge og voksne.

Bibel-fortællinger gavner sjælen, og bibel-tegninger kan forankre dem i sind og krop.

Price: USD 50.00
Shipping fee: USD 5.00