Abstrakt akvarel i Andalusien - model i landskab - intensivt kursus i marts 2015

 

Abstrakt akvarel – model i landskab

i Andalusiens bjerge

med billedkunstnerne Tine Hind og Tilde Louise Carlsen

 

Lørdag d. 14. til lørdag d. 21. marts 2015

 

I marts folder Andalusiens bjerge sig smukt ud i forår, dufte og farver.

 

Dette kursus er tilrettelagt for dem,

der gerne vil sprænge de gængse rammer for akvarel maleri.

 

Om kurset                                                                      

Både nybegyndere og øvede kan få udbytte af kurset. Der arbejdes med planlagte øvelser, gruppe gennemgange og individuel vejledning.

Grundlæggende materiale kendskab, eksperimenterende teknikker og klassiske billed analyser veksler med arbejde på egen hånd. Dagen startes med Chi Gong på tagterassen for dem, der er til det.

På kurset vil indgå et foredrag med titlen Et liv med mennesket som model af Tine Hind.

 

Om stedet

Sierra Y mar er smukt placeret i en gammel maurisk landsby midt i bjergene. Gamle æselstier forbinder landsbyerne med hinanden og er i dag vandreruter. Servicen er høj og værtsparret, Inger og Sepp er fantastisk søde og gæstfri. Værelserne ligger i forskellige huse bygget ind i klippen og er smukt og enkelt indrettet

 

Lærerne

Tilde Louise Carlsen har malet i 35 år og er bl.a. uddannet på Den Grafiske Højskole i København, hos Kirsten Dufour, akvarel professor Arne Isaccson samt Anders Wallin.

Inspireret af Arne Isaccson, Anders Wallin og Lars Holm og den nye bevægelse omkring eksperimenterende nordiske akvarelmalere.

Tilde kommer gerne ud og holder foredrag om Ny Nordisk Akvarel som inspiration til eventuel deltagelse I kurset.

 

Tine Hind er uddannet dels på Rijks Akademiet i Amsterdam NL , Stats Akademiet i Poznan PL og på Kunstakademiet i Aarhus DK. Hun er uddannet tegner og grafiker og har beskæftiget sig med akvarel maleri hele livet.

Hun har på det seneste lært af Anders Wallin, og har ligesom Tilde ladet sig inspirere af de nye, nordiske akvarelmalere.

 

Praktiske oplysninger

Indkvartering: To på hvert værelse med begrænset mulighed for tilkøb af eget værelse. Der er tre enkelt værelser, som fordeles efter først til mølle.

Pris for hele kurset er 6.500 kr. eksklusiv flybillet. Tilkøb enkeltværelse 1.000 kr. Inklusiv undervisning, morgenmad, frokost, aftensmad, transfer fra og til lufthavnen,eksklusiv fortæring den dag, der er fri til udflugt.

 

Tilmelding senest  1. 2. 2015 til Tine Hind +45 24 25 57 20 mail tinehind@gmail.com

Depositum på 1.500 kr. skal betales før tilmeldingen er gyldig. Rest beløb på 5.000 kr. betales senet 15. 2. 2015. Kan efter aftale deles i to rater. Ved tilmelding tilsendes faktura.

 

Yderligere oplysninger om program og materialer m.m. tilsendes på forespørgsel.

Tilde +45 62 24 48 06 mobil +45 41 11 56 67 Tine +45 24 25 57 20

 

Billige fly til Malaga med Ryan Air og Norwegian.

Links

https://www.norwegian.com

http://www.ryanair.com

Link til Nordisk Akvarel Museum http://akvarellmuseet.org/

http://www.sierraymar.com

 http://tildeart.dk   Facebook: Tilde Louise Carlsen prof

 http://www.tinehind.dk

 

Location:
Sierra Y Mar, Andalusien
Date:
Event admin: Tilde Louise Carlsen