Artmoney

Surrealistisk fotograf, fra et andet årtusinde

Særdeles aktiv i slutningen af det 20., samt i begyndelsen af det 21. århundrede,
hvor jeg tog imod komputerens fortryllende platform, med kyshånd.

Interessen for fotografi sparkes igen i gang i 1973, da jeg af mine forældres mekaniker og hans hustru, får et Kodak Pocket-kamera i konfirmationsgave. Det bliver gennem de næste fire år udsat for alt hvad man kunne prøve på, med et fix-fokus kamera uden indstillingsmuligheder, samtidig med at jeg gennempløjer store mængder fotolitteratur.
Et alvorligt færdselsuheld, mens jeg går i gymnasiet, ødelægger lommekameraet, og mit bækken, men erstatningen giver mig uventet økonomisk grundlag til at købe et "rigtigt" kamera.
Snart er jeg medlem af den lokale fotoklub, og udvikler hurtigt min kunnen i mørkekammeret.
Efter at være landet solidt i København ( efter Støvring i fire måneder, og Skotland i 17 måneder ) går jeg i sommeren ´84 på Strøget med ”Gadegalleriet”.

Der stod jeg, den sensommerdag i 1984 jeg fik taget et billede, men ellers stod jeg oftest foran Helligåndskirken, og løb, sammen med de andre gadesælgere, når politiet kom.
Jeg kaldte det "postkort". Det var 13x18cm sort-hvide fotos, hjemmefremkaldte, retoucherede, med håndskrevet årstal og signatur. Bagsiden var blank. Der var 42 motiver at vælge imellem. Jeg lavede ti af hvert billede, og ti nye, hvis jeg løb tør.
Alle udstyret med en oplagsnummerering kun jeg interesserede mig for.
Allerede første dag på Strøget gav mig det jeg havde håbet på: en udstilling!
Dag tre gav en bog-illustrationsopgave …
Over mit opslag af billeder stod der ”Gadegalleriet”, og det skortede ikke på gode henvendelser og kontakter, der senere blev til noget.
Jeg nød min tid på Strøget, men jeg vender næppe nogen sinde tilbage, på den måde.
Hovedformålet blev snart klart for mig: Hellere flere salg, til få penge pr stk., end få salg til mange penge. Langt federe er det at være til stede mange steder, end få steder!
 
Og ”sporten”, kort:
Jesper Art Hyllemose – Fotografisk illustrator, med hang til det surrealistiske.
Uddannelse
Autodidakt
Medlem af
Dansk Journalistforbund
Tilknyttet
”Foto, Film og Video” ´85-´87. ”Ragnarok” ´87-´89. Pressehuset ´89-´93. Siden da: Freelance.
”Polfoto” varetog mit arkivsalg. Formand for ”Leica-klubben” ´88-´05
Udvalgte udstillinger
”Endelig en i Farver”, Galerie NiccoLine, Galerie Mitzie & diverse kunstforeninger. ”28th Sydney Int. Exhibition”, Australien, ”Planket”, Stockholm. ”Austrian Super Circuit”, Østrig. ”Some Girls Come Hotter Than July” – Bloomsday - København. ”På kanten” – Vejerboden – Horslunde. ”Lys over Lolland 2007-2011. ”Syremosen i Krattet” Galleri Schlegel 2015.
Repræsenteret i
Kort og Billedsamlingen i Det Kongelige Bibliotek med 45 billeder
og i "Galleri Lolland", med skiftende udstillinger
fra efteråret 2015.
Udemærkelser
Danmarksmester i lyddias 1986. ”Bedste forside” 1987-88, blandt 100 fagblade i Norden ...
Udvalgte publikationer
Forsider: ”Sygeplejersken”, ”Socialrådgiveren”, ”Danmarks Amtsråd”, ”Dansk Grafia”, ”ArbejdsMiljø”, ”Forskning & Samfund”, ”Hvide Løgne” ( One-Two ),  ”Kunsthandwerk & Design” m.fl.
Endvidere
Undervisnings- og foredrags-virksomhed, samt udstrakt brug som billedkommentator/dommer, i såvel nationale som internationale foto-konkurencer.

Fra omkring 2004 har min fotografiske aktivitet primært drejet sig om udstilling af ”værker”.
Som for alle fotografiers vedkommende, tager mine billeder afsæt i virkeligheden
men er ikke længere lavet med det formål at gengive virkeligheden, "som den var".
Jeg arbejder altid videre med materialet, og som et minimum består ethvert billede fra min hånd, af to billeder.
Mine udstillingskopier er print af mine billeder, oftest på lærred, og jeg tilfører dem unikaets natur, ved at lakere dem.
Og jeg gør det lidt sjusket. Lader penslen være lidt for lille, og jeg følger til dels motivets linier; og jeg ødelægger printene på den måde
fordi jeg alt i alt, ikke styrer lakken, med tilstrækkelig stor stramhed. Den tørrer nogle gange op med et smågråt skær
fordi laget har været for tykt, eller er "løbet". Det betragter jeg så, som det billedes lod, frem for at lave et nyt print.
Ej heller er jeg ude på at opnå en jævn flade. Jeg ser helst at lakken tilføjer billedet noget, frem for bare at være et jævnt kedeligt lag.
Jeg overgiver med andre ord billedet til processen.

Mine første artmoney er også færdiggjort efter det princip. Først fuldendtes rammen med tushpen, og så lakeredes de fast-tapede print, med motivrelateret lakering.
De fleste strøg forsvinder under optørringen, men nogle få forbliver synlige, og understreger det unikke ved billedet.
Ved affotograferingen, til artmoney.org, har jeg valgt et lys der understreger billedets svagheder, rent trykteknisk set. Med andre ord: Kan du lide billedet på hjemmesiden, bliver du ikke andet end positivt overrasket over virkeligheden. Papirstrukturen skinner i virkeligheden ikke så tydeligt igennem, som den gør på mine billeder på artmoney.org.

Se VIDEO af artmoney forberedelse HER