Sigurborg Stefansdottir's picture
Reykjavik
Iceland
Tel: 00354-5880787/8959025
Rating as buyer/seller:
0
No votes yet

Jeg er uddannet i København, på Skolen for Brugskunst.  Men jeg er født og opvokset i Island, hvor jeg nu bor.Jeg arbejder jævnligt med fri kunst og mange slags design. Desuden samarbejder jeg med en gruppe kunstnere, hvor vi laver bogværker og udstiller hvert år, forskellige  steder rundt omkring i verden. Jeg har også udgivet  et par børnebøger og digtsamlinger. Private udstillinger har jeg holdt omkring 15 gange i gennem årene samt  deltaget i adskillige fællesudstillinger.

Jeg navngiver ikke mine billeder,  for mig er de som digte uden ord. Værkerne skal kunne tale for sig selv, uden hjælp fra mig. Oplevelsen skal være ubetinget. Det visuelle sprog er blot en anden måde at udtrykke sig på, ord er unødvendige.

Jeg kan ikke komme i tanker om et mere spændende arbejde end det jeg har. For det første er det min store passion og for det andet har det muligheder uden grænser. Alsidigheden er mangfoldig især nu om stunder hvor teknikken er vores. Man sætter reglerne selv og beslutter siden om man gider rette sig efter dem. Friheden skal dog have nogle begrænsninger, men som kunstner kan jeg faktisk gøre det som jeg har lyst til.

Hvor jeg henter inspiration fra, kan være lidt kompliceret at sige. Det er selve livet, alt hvad man skuer, hører, læser og så videre. At rejse til fremmede steder synes jeg er inspirerende, at se noget som er anderledes end der hjemme. Min arbejdsproces  virker lidt som en leg, spontant og forsøgsagtig, jeg skitser, ofte med instinktiv tegning og ikke særlig detaljeret. Siden går jeg i gang med at male og det kan til tider, tage lang tid og ind i mellem synes jeg det bliver meget vanskeligt at finde balance i form og farve og jeg kan have en svag fornemmelse af hvor billedet vil føre mig hen.

Billedkunst er et uindskrænket stræb efter harmoni. Man er drevet af lyst og jeg forsøger hele tiden at lave noget forskelligt fra det jeg lavede sidst. Noget som ikke ligner mig selv, men det er nok ikke muligt, det bliver en evig søgen.

Hjemmeside: www.sigurborgstefans.is