Artmoney for sale

Pages

Artmoney collection

Sold artmoney

Pages

Past events

Bjørnkærvej 5 Øster-velling, Randers

Bendixen Galleri & Atelier

Bendixen Galleri ligger i natur skønne omgivelser, her sælges bla.
Vivi Bendixen's picture
Randers NV
Denmark
Tel: +45 61181395
Rating as buyer/seller:
0
No votes yet

Kunstner Vivi Bendixen -
Medlem af DBF -

Vivi er født i 1967, er gift og har 3 børn, og bor helt ude på landet i skønne omgivelser, hvor hun har sit atelier samt tilstødende udstillings lokale.
Vivi er autodidakt kunstner med kurser på Århus kunst akademi og Randers Kunstskole.

Vivi Maler store farvestrålende maleri og skaber skulptur i keramik.
Artmoney skabes enten på lærred eller papir eller keramik enten raku brændt eller alm. glasering. I Bendixen Galleri vil man også kunne finde Artmoney skulptur...åbningstider kan ses her http://kunstner-vivi-bendixen.dk

Vivi sælger også online kurser via. Saxo.com og via. http://gaveshoppen-unika.dk - Læs mere her http://bendixen-atelier.dk/maleri
Workshop for Virksomheder http://kreativteam-workshop.dk

Samarbejder med Galleri Art Expo (skulptur) & Galleri Art Corner (skulptur ) 

Vivi Bendixen er en af de kunstner som er med i 101kunstner som udkommer September 2015

Tekst skrevet af Kunstskribent Tom Jørgensen  Om Vivi Bendixens maleriske univers

Vivi Bendixen er en kunstner, som arbejder abstrakt. Alligevel er noget af det første, man kommer til at tænke på et fysisk fænomen: verdensrummets galakser. Hendes malerier har de samme elliptiske bevægelser, den samme pulserende energi som de enorme samlinger af stjerner, der roterer rundt i universet med vores egen mælkevej som en af dem. Farvestrålende komethaler, pulsarer, neutronstjerner og planeter hvirvler ind og ud i mellem hinanden i en slags kosmisk dans. Inspirerende, seværdigt, smittende.
De enorme energiudladninger, der dominerer malerierne, ville imidlertid hurtigt blive kaotiske, hvis ikke Vivi Bendixen forstod at disciplinere farvemassen. Som de fremstår for vores øjne, er der en nøje gennemtænkt balance mellem kolde og varme farver, mellem mættede og umættede og indbyrdes mellem komplimentærfarverne. Dette kommer helt konkret til udtryk ved, at den stærkt lysende røde farve, som spiller en stor rolle i Vivi Bendixens billeder, holdes på plads af en klangbund af blå og grønne nuancer. De blå for at give et køligt og åndfuldt modspil til den lidenskabelige røde, de grønne som et neutralt pauserum, hvor øjet kan finde hvile midt i dette farvernes favntag med hinanden. Alt sammen noget, som Kandinsky så Glimrende har beskrevet i sin banebrydende bog: "Om det åndelige i kunsten" fra 1912.
Hvad Kandinsky også kommer ind på i samme bog, noget, som er hele grundlaget for hans kunstneriske univers, er farvernes musikalske værdier. Kandinsky så gerne, at man opfattede hans malerier som farvesymfonier, hvor hver enkelt farve og form svarer til tonerne og akkorderne i et symfonisk værk. Det samme kan siges om Vivi Bendixens malerier. De er fulde af dramatiske hændelser, fulde af farvesammenstød, meditative pauser, eruptioner af energi, stærke kontraster, smukt samspil og forrygende finaler. Det er så helt op til den enkelte beskuer, om man hører Charlie Parker, Stravinsky, technomusik eller noget helt fjerde for sit indre øre. At Vivi Bendixens malerier er hamrende musikalske, kommer man ikke uden om.
Ved siden af de indlysende musikalske værdier i billederne kan man imidlertid ikke undgå at opfatte en nordisk tone i malerierne. Det er i hvert fald for undertegnede tydeligt, at det skandinaviske landskab spiller en stor rolle i forståelsen af Vivi Bendixens kunstneriske univers. Vinterlandskabets farver, den tyste hvide, den melankolske grå og den klare isblå giver en umiskendelig nordisk tone, der gør den solopgangsrøde øjenbasker så meget desto mere intens.
Det er utvivlsomt også derfor, at man får en sådan lystfornemmelse ved at betragte Vivi Bendixens malerier. De vækker minder om den natur, som stadig spiller en afgørende vigtig rolle for vores selvforståelse, samtidigt med, at de swinger ad hekkenfeldt til. Kort og godt: Farvemusik for øje og sjæl!